Dette er nogle af mine synspunkter og tips om fremstilling af woblere i Balsa-træ, og kort fortalt startede jeg i 1974 med fremstilling af woblere efter en konkurrence i ”Svenskt Fiske”, jeg vandt ikke, men det gav blod på tanden og for mig et spændende emne.
Det er også en spændende måde at bruge vinteren på ligesom at binde fluer, og det kan foregå ved køkkenbordet eller spisebordet, det grisser ikke mere end man hurtigt kan fjerne sporene efter det.
Den arbejdstegning som er lagt ind, er en wobler som har lidt af det samme som den ABU- fremstillede i 1960`erne, og den hed ”ABU-Killer”.
Som princip fremstiller jeg alle mine balsa-woblere på samme grundlag som tegning og billedserie viser, mindre end 80 mm. i længden må gerne være lidt højere over nakken.
Næsepartiet skal også være lavt, hvis et næseparti er for højt og dermed øjet vil den få en dårlig gang i vandet. Et lavt næseparti giver korte, vibrerende og en vuggende gang i vandet.
Montering af tråden – vær meget omhyggelig og nøjagtig med at placere tråden i en lige linie og i midten. Skær forsigtigt med en juniorbue slidsen i ryg og bug, i bugen lidt dybere da øjerne kræver lidt plads.
Inden tråden lægges i – HUSK, at skære ud for skeen i ca. 45 gr. og nøjagtig vinkelret på wobleren.
Plastskeen fremstilles f.eks. af celluloid som kan varme og formes over et rør ell. lign. jeg har benyttet mig af plastæsker som jeg samlede i sportsforretninger som solgte Platil-fiskeliner, det var runde æsker som ca. 6-8 cm. højden og 7 cm. i diameter, der kunne blive til mange skeer til de mindre woblere, de store skeer til woblere på 25 – 30 cm. bruger jeg plast fra ansigtsskærme (beskyttelsesskærme til slibning) som er ca. 3 mm. tyk og meget smidig og stærk.
Når man så sidder med wobleren og den er grundet, så er der mange muligheder, som det kan ses på billederne benytter jeg mig meget af forskelligt sølvpapir og guldpapir, bl.a. det gode papir som er de flotte chokoladeæsker hvor det hele pakket ind i et stort stykke papir, da meget af det papir der kan købes i sportsforretninger er for stift, det bruger jeg kun til gamle woblere der har lidt overlast som reflex strimler.
Der klipper man et par sider ud og gør dem klar, så kommer man Karlsons klister på den ene side og sætter guldpapiret på og glatter det forsigtigt, så tager man en tændstik og runder den forsigtigt i enden så river den ikke papiret i stykker, på billederne af færdige woblere kan det ses at jeg forsigtigt trykker en bølgegang i papiret efter hinanden på den måde får den en masse reflekser i vandet, lad den tørre lidt før man gentager det på den anden side, derefter kan der males hvid bug og f.eks. sort ryg, når maling og øjne er færdigt skal der lakeres omhyggeligt, 3 gange.
Så hænger den der og tørrer i nogle dage efter sidste gang lak, så kan der skabes en glidende over- gang fra ryg og ned af siden, (nogle siger det hedder lasèrende) men ved at bruge en Penol spritpen den som er permanent overfor vand tegner man langs med den sorte ryg ca. 3 mm. tyk streg, derefter bruges en vatpind dyppet i acetone som stryges langs med afsatte spritstreg, så vil man en opløsning af farven og den kan man trække ned så den glider helt ud med sølv- ell. guldpapiret.
Fordelen for mig ved at bruge en så let og flydende wobler er at den bruges bl.a. når jeg ror på søer og bruger slaskebly hænger slaskeblyet fast i bunden kommer wobleren bare op når linen brister, men også ved ro-stop så stiger wobler bare op i vandet, men også med et lille kølbly lang med siv- kanter, eller hvor der er meget grøde nede over bunden.
Pas på! man kan blive grebet af det, for der er så mange muligheder der kan laves woblere som, en meget vellykket version, ”bananwobleren” en langsom fisker men har en meget forførende gang i vandet.
- 26448 visninger
