Hvad betyder lufttrykket ?

 

Jeg har i en periode interesseret mig en del for dette emne, da jeg mener at kunne konstatere en sammenhæng. Jeg er i gang med at studere fiskens anatomi for at forstå sammenhængen imellem lufttrykket og fiskens svømmeblære ..
 

Jeg skrev blandt andet til Steen Ulnits :

Vedr. lufttrykkets indvirkning på havørredens bidelyst, kontaktede jeg en af de mest vidende lystfiskere, Steen Ulnits.
Du kan besøge hans hjemmeside på www.ulnits.dk

Han sendte nedenstående svar

Hej Hjalmar:
Tak for mail. Svaret er som følger:

- Aborren har en lukket svømmeblære, der kun langsomt kan udligne trykforskelle. Derfor reagerer aborren hurtigt på ændringer i lufttrykket - den bliver utilpas i et stykke tid.

- Havørreden har en åben svømmeblære. Ved pludselige trykændringer kan den relativt hurtigt udligne lufttrykket - ved at sluge luft eller slippe luft ud fra sin svømmeblære.

I begge tilfælde vil fiskene dog ofte - hvor det er muligt - udligne trykforskellen ved at søge lavere eller dybere vand.

Håber, det besvarer dit spørgsmål. Ellers kan du finde yderligere oplysninger i min nye bog "Fisken, Vandet & Verden", som er udgivet på Branner & Korch.

Julehilsener herfra,

Steen