Det nødvendige værktøj, er meget enkelt, som en hobbykniv, juniorbue, sandpapir limet på finèr strimler, en lille fil , spidstang ikke for spinkel. Materialer: Balsatræ f.eks. 30 x 30 mm. og forskellige længder, 0,6 mm. rustfri pianotråd, 2 mm. tyk plastik til almindelig brug, ved store woblere bruges 3mm. Karlsons klister, guld- ell. sølvfolier, nogle enkle farver oliemaling og klar lak (skibslak).


Et stykke balsatræ opmærket set ind på siden, jeg mener at en kuglepen er noget af det bedste at tegne med på balsatræ, også til opmærkning da kuglen går meget let ned i balsatræet.
Når den er grovskåret på den led, opmærkes wobleren som set oppe fra, så er det kun at skære det bort.
Derefter er det at skære og file sig frem til den facon man ønsker, men da det er meget let at snitte i går det nemt, men lad filen eller sandpapir (smergellærred) overtage det det sidste, inden der tages for meget af, jeg benytter mig af 4 mm. finér strimler 10-12 mm. brede og 120-150 mm. lange, så ødelægger man ikke så meget, og de er nemme at fremstille en hel serie af, jeg limer sandpapiret (smergellærredet) på med almindelig hvid snedkerlim, så kan man også genbruge finéren . Men vær omhyggelig med faconen, ensartet på begge sider.
Også den skæring, som foretages til senere montering af skeen, skal være meget omhyggelig og vinkelret på wobleren, her bruger jeg så de filepinde der kan købes i matas til fødder m.v. de er kun 1,5 mm. tykke men meget stærke, og man får et bundt for nogle få kr. Skeen må godt gå lidt stramt i da balsa giver sig rimeligt nemt uden at gå i stykker.
Tråden starter jeg altid som vist ved det forreste øje, dette er 0,6 mm. rustfri pianotråd Den er rimelig nem at få til at passe hvis man udnytter den fjedereffekt der er i tråden.
Så skal skeen tilpasses, den skæres groft til, og der skæres en slids i skeen for at kunne passere tråden.
Skeen kan nu monteres, og læg mærke til at den slids i skeen er langt nok nede, da skeen skal lidt højere op på hver side af kinderne på wobleren, nu kan der så mærkes op til denne udskæring.
Ske og tråd er nu monteret, og de passer så godt at man kan gå over til limning, men kontroller at det hele sidder rigtigt, tråden skal være nede i rillen og når der limes i rillen hvor skeen skal sidde, skal den passe første gang og uden at rokke.
Vær omhyggelig med limningen sørg for at limen kommer godt ned til og omkring tråden, så skal der godt med lim i rillen inden skeen kommer, helst ikke for meget på plastiken med lim da den godt kan opløse overfladen, det er derfor man ikke kan fortryde når skeen er sat i. Nogle elastiker er gode at holde sammen på det hele, når der er kommet lim til tråden og inden elastikerne kommer på, kan man forsigtigt med fingrene trykke balsaen sammen omkring tråden, ikke brutalt, men lidt. Så hænges den til tørre til næste dag, hvor man kan efterlime og fjerne elastikerne. og der kan finslibes, inden grunding og udspartling i rillerne, sørg godt ved øjerne at få lim eller spartelmasse ind der.
Jeg har vist nogle eksempler, de er meget ensartet med hensyn til færdigbehandlingen men de findes i andre udgaver.
Så har jeg vist to styk woblere hvoraf den ene ikke har været brugt, den anden har været i nærkontakt men en rimelig størrelse gedde, der er bidt igennem og jeg hænger den bare til tørre, så krøb den. Men den er sjov at have hængende. Et lille tip: Når nu man kommer ned til det vand hvor man vil prøve at se hvordan går min wobler, og den går lidt skævt i vandet eller den kæntrer og trænger ud til siden, tag en lille fladtang og forsigtigt drej det forreste øje tilhøjre ell. venstre, efter hvad vej wobleren trækker, det kan også benyttes på de dyrekøbte woblere. Kommer man ud for, at en wobler godt kunne gå bedre i vandet, lige meget hvor man har fået den fra, så prøv om den plastik ske der er på wobleren kan tåle Karlsons klister, opløses denne kan man forsigtigt skære et større tykke plastik og forme det som den oprindelige og så lime den større ske udenpå den eksisterende ske, så kan man måske redde en ellers pæn wobler.
Dette er nogle af mine synspunkter og tips om fremstilling af woblere i Balsa-træ, og kort fortalt startede jeg i 1974 med fremstilling af woblere efter en konkurrence i ”Svenskt Fiske”, jeg vandt ikke, men det gav blod på tanden og for mig et spændende emne.
Det er også en spændende måde at bruge vinteren på ligesom at binde fluer, og det kan foregå ved køkkenbordet eller spisebordet, det grisser ikke mere end man hurtigt kan fjerne sporene efter det.
Den arbejdstegning som er lagt ind, er en wobler som har lidt af det samme som den ABU- fremstillede i 1960`erne, og den hed ”ABU-Killer”.
Som princip fremstiller jeg alle mine balsa-woblere på samme grundlag som tegning og billedserie viser, mindre end 80 mm. i længden må gerne være lidt højere over nakken.
Næsepartiet skal også være lavt, hvis et næseparti er for højt og dermed øjet vil den få en dårlig gang i vandet. Et lavt næseparti giver korte, vibrerende og en vuggende gang i vandet.
Montering af tråden – vær meget omhyggelig og nøjagtig med at placere tråden i en lige linie og i midten. Skær forsigtigt med en juniorbue slidsen i ryg og bug, i bugen lidt dybere da øjerne kræver lidt plads.
Inden tråden lægges i – HUSK, at skære ud for skeen i ca. 45 gr. og nøjagtig vinkelret på wobleren.
Plastskeen fremstilles f.eks. af celluloid som kan varme og formes over et rør ell. lign. jeg har benyttet mig af plastæsker som jeg samlede i sportsforretninger som solgte Platil-fiskeliner, det var runde æsker som ca. 6-8 cm. højden og 7 cm. i diameter, der kunne blive til mange skeer til de mindre woblere, de store skeer til woblere på 25 – 30 cm. bruger jeg plast fra ansigtsskærme (beskyttelsesskærme til slibning) som er ca. 3 mm. tyk og meget smidig og stærk.
Når man så sidder med wobleren og den er grundet, så er der mange muligheder, som det kan ses på billederne benytter jeg mig meget af forskelligt sølvpapir og guldpapir, bl.a. det gode papir som er de flotte chokoladeæsker hvor det hele pakket ind i et stort stykke papir, da meget af det papir der kan købes i sportsforretninger er for stift, det bruger jeg kun til gamle woblere der har lidt overlast som reflex strimler.
Der klipper man et par sider ud og gør dem klar, så kommer man Karlsons klister på den ene side og sætter guldpapiret på og glatter det forsigtigt, så tager man en tændstik og runder den forsigtigt i enden så river den ikke papiret i stykker, på billederne af færdige woblere kan det ses at jeg forsigtigt trykker en bølgegang i papiret efter hinanden på den måde får den en masse reflekser i vandet, lad den tørre lidt før man gentager det på den anden side, derefter kan der males hvid bug og f.eks. sort ryg, når maling og øjne er færdigt skal der lakeres omhyggeligt, 3 gange.
Så hænger den der og tørrer i nogle dage efter sidste gang lak, så kan der skabes en glidende over- gang fra ryg og ned af siden, (nogle siger det hedder lasèrende) men ved at bruge en Penol spritpen den som er permanent overfor vand tegner man langs med den sorte ryg ca. 3 mm. tyk streg, derefter bruges en vatpind dyppet i acetone som stryges langs med afsatte spritstreg, så vil man en opløsning af farven og den kan man trække ned så den glider helt ud med sølv- ell. guldpapiret.
Fordelen for mig ved at bruge en så let og flydende wobler er at den bruges bl.a. når jeg ror på søer og bruger slaskebly hænger slaskeblyet fast i bunden kommer wobleren bare op når linen brister, men også ved ro-stop så stiger wobler bare op i vandet, men også med et lille kølbly lang med siv- kanter, eller hvor der er meget grøde nede over bunden.
Pas på! man kan blive grebet af det, for der er så mange muligheder der kan laves woblere som, en meget vellykket version, ”bananwobleren” en langsom fisker men har en meget forførende gang i vandet.