Opmærkning af 13 mm. rundstok i dette tilfælde er træsorten ”Ramin” men anbefaler ”teak”.


Der bores huller til bly, jeg gør det med et centerbor det er nemt at placere ret nøjagtigt og renser op med et stemmejern
Jeg bruger en skabelon for boring af huller, skabelonen er lavet af et stykke kobberrør 13/15 mm. som er flækket og så laves en slids på 6 x 31 mm. så er hullet man fremstiller i wobleren meget ens. Det skal lige nævnes at starten på hullet i wobleren til bly skal være 26 mm. fra forenden.
Her ses afhøvlingen, og på forreste del, ved tilspidsningen er der på den ene side slebet lidt fladt – for at få den slingrende gang i vandet
Tråden er monteret. Husk den forreste tråd monteres lodret og den bagerste monteres vandret, så vil ringen sidde rigtigt ved montering med enkeltkrog.
Nu er den klar til grunding, jeg giver den en gang fortyndet oliemaling, og giver den god tid til at mætte sig. Så maler jeg f.eks. bugen gul eller hvid. Derefter giver jeg den f.eks. sort eller grøn ryg. Ryg farven dupper jeg gerne på med et stykke svamp, det kan give en dejlig urolig farve. et lille stykke svamp kan monteres på en bambus grillpind. Så kan der gøres lidt ekstra ved at sprøjte med lidt rød farve, evt. fluoserende rød ved gællerne, der kan også males øjne, det kan jeg godt lide. Til slut minimum 2 gange god lak, jeg bruger skibslak. (Det er farver jeg har haft meget held med).